Kan det virkelig betale sig ?
af: Jesper, 3. september 1999

Et spørgsmål vi får stillet hver eneste gang, vi fortæller om vores rejse, er: Kan det virkelig betale sig ?

Vi er efterhånden trætte af at høre dette spørgsmål, så derfor siger vi det en gang for alle: NEJ !

  • Det kan ikke betale sig at holde ferie i 8 måneder.
  • Det kan ikke betale sig at tage bilen med hjemmefra.
  • Det kan ikke betale sig at sætte det hele på spil
  • - Men vi gør det alligevel.

  • Vi bruger alle vores penge
  • Vi tager en bil med hjemmefra
  • Vi siger vores job op og håber på at få nye, når vi kommer hjem.

    Fordi:
    - det er nu vi har chancen for en helt fantastisk oplevelse, hvor vi kun skal tage hensyn til os selv.

    - vi har valgt at denne tur skal være noget specielt. Vi vil gerne køre i en bil, som vi kender og som ikke er blevet købt og solgt adskillige gange og er blevet kørt i hårdt terræn af fuldstændig uerfarne turister.
    Vores bil skal være køreklar med de ting, som vi mener er nødvendige.

    - vi heldige at arbejde i nogle brancher, hvor arbejdsløsheden er lav. Og vi tror nok på os selv til at turde sige op og regne med at få nye jobs, når vi vender tilbage til næste sommer.

    Der er mange som spørger, hvad sådan en tur egentlig kommer til at koste.
    Og det er fakstisk et vanskeligt spørgsmål at svare på. Taler vi kun om penge, kan man selvfølgelig sætte sig ned og regne det hele ud. - Men alligevel ikke helt, for mange af de ting vi køber nu, bliver købt for at holde i mange år.
    Ser man det som en engangsinvestering løber vore samlede omkostninger nok op i 3-500.000,- kr.
    Vi budgetterer med et løbende forbrug på max 500,- kr om dagen. Derudover kommer flybilletter, fragt af bilen ud og hjem, forsikringer mv.
    Så selve rejsen i 8 måneder kommer til at koste os ca. 180-200.000,- kr.
    Vi bruger rigtig mange penge på at gøre bilen klar, men vi har et ønske om at kunne bruge den til mange fremtidige rejser og oplevelser. - Bilen er helt sikkert vores største udgift.
    Vi bruger også en del penge på at købe telt, tøj, støvler mv. Men også disse ting forventer vi at kunne bruge senere hen.

    Alt i alt bliver det en rigtig dyr oplevelse, men vi forventer at komme hjem rigere end nu.


  • Copyright © 1999-2000 by Eventyr.net. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.