Bilen

Bilen som den så ud d. 8. september 1999. © 1999 Eventyr.net
Bilen som den så ud d. 8. september 1999

Status: (8. september 1999)
På nuværende tidspunkt er bilen stort set som da vi købte den.
Vi har fået lavet nogle trækasser, der kan stå mellem hjulkasserne. Disse skal indeholde værktøj samt køkkengrej og madvarer.
Vi er gået i gang med at lave sideskabe til bagkabinen, men på grund af vores travle hverdag er dette projekt lagt lidt på hylden.
Det er planen at Jesper skal kaste sig over arbejdet med bilen her i september, men indtil videre har tiden ikke været der.
Vi har netop aftalt at købe et tagtelt af en fyr i Ringsted. Det skal vi hente på fredag. Og så har vi kigget i den Blå Avis efter nogle tag-bøjler til teltet og tagbagagbærer.

Endnu mangler vi at:

  • købe og montere spil
  • fabrikere og montere bullbar
  • hente og montere tagtelt
  • købe tagbøjler
  • købe eller lave tagbagagebærer
  • lave beslag til ekstra reservedunke
  • lave beslag til vanddunke
  • købe og montere ekstra batteri (til spil)
  • tætne bagkabinen (det regner ind)
  • lave og montere snorkel til indsugning
  • købe og montere ekstra lygter
  • lave ledningsnettet om, så vi kan styre hvordan forbrug/ladning sker på de to batterier.
  • fabrikere en masse kasser til opbevaring af forskellige ting
  • blive enige om køkkenfaciliteter

    Og så er der også en masse andre småting. Men listen bliver næsten for lang.
    Nu må vi se, hvordan det kommer til at skride frem.

    Men vi lover at holde jer orienterede.


  • Copyright © 1999-2000 by Eventyr.net. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.