Forberedelser <- Tilbage til forberedelser

Mere planlægning: Rejserute og kontakter

- Rejserute
Vi valgte ikke at planlægge rejseruten hjemmefra. Vi vidste nogle få ting, som vi gerne ville se, men ellers lå intet fast. Vi tror at det er meget vigtigt at have tilpas meget "luft" i planen, så der er mulighed for eventyr undervejs.

Vi må dog indrømme, at vi nu kunne tænke os at have brugt mere tid hjemmefra på at læse og planlægge steder og ruter.
Der findes meget litteratur om landene og det er unægteligt nemmere at læse bøgerne på dansk. Vi må nu nøjes med de engelske bøger, der nu er blevet læst forfra og bagfra mange gange.

Se evt. mere under Rejseruten.

- Kontakter
Vi har gennem vores forberedelser haft brug for at snakke med lokale i Australien.
Der har været mange spørgsmål. Blandt andet omkring bilen. Skulle vi købe den dernede eller tage den med hjemmefra. Hvad skal den udstyres med. Hvad med forsikring, osv.
Vi har haft stor glæde af at være tilmeldt mail-listen "au-lro" (Australian Land Rover Owners). Folkene på denne mail-liste har været særdeles søde til at hjælpe os igennem mange problemer. - Og så er vi blevet inviteret til adskillige sammenkomster dernede.

Vi kan absolut anbefale at man tilmelder sig denne liste, hvis man skal køre i Australien i egen bil.
Maillisten kan findes på denne adresse:
http://www.land-rover.team.net/

Vi har efterhånden fået mange kontakter herhjemme med personer, der har været i Australien tidligere - eller er på vej derned.
Mange af disse kontakter er opnået gennem de mange sider her på nettet som omhandler rejser og Australien.
Vi kan derfor anbefale at man tager et kig under "links" hvor nogle af vores kontakt-steder er nævnt.

- Visum
For at rejse ind i New Zealand og Australien kræves der et visum.
Ved rejser til New Zealand på mindre end 3 måneder får man visum i lufthavnen ved ankomsten.
For rejser til Australien skal man søge visum på forhånd. På et turistvisum kan man opholde sig i Australien i op til 6 måneder ad gangen.

Man kan søge visum gennem Venskabsforeningen, der også kan fortælle nærmere om reglerne.
Visum til New Zealand udover 3 måneder søges også herigennem.


Copyright © 1999-2000 by Eventyr.net. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.