Forfald
af: Jesper, Morere, 28. november 1999

et vrag af et hus. © 1999 Eventyr.net Forfald, det er et ord, som falder en ind, når man kører langs vejene på New Zealand. Over alt ser man gamle træhuse, der trænger gevaldigt til en gang maling og ofte meget mere end maling. Disse skæve rønner som folk bor og lever i står overalt. Vi har endnu kun rejst i den østlige del af nordøen og kan selvfølgelig ikke tale for hele landet, men det er forunderligt at køre gennem et Klondyke-lignende land dag efter dag.

Det er ikke alle steder penge og slet ikke mangel på tid der er årdagen til dette "forfald", der får lov til at brede sig. På New Zealand - ihvertfald i de egne vi har rejst i - er mentaliteten bare anderledes end hjemme hos os. "Vi når det nok - og har ikke så travlt".
Vi har talt med mange new zealændere og de siger selv, at holdningen er en del anderledes her end i Europa, hvor de mange regler - skrevne som uskrevne - styrer vores hverdag.
En hel del new zealændere har boet i europæiske lande men er vendt tilbage til New Zealand, fordi de ikke kan leve med vores fastlåste og regelrette liv.
Vi har hørt flere eksempler på forliste ægteskaber mellem new zealændere og europæere, der er gået i stykker på grund af de "kulturelle" forskelle.
For en new zealænder betyder det ikke så meget om huset trænger til maling eller om døren er skæv, så længe døren kan lukke og væggene er tætte.
En new zealænder siger "i aften" eller "senere", hvor vi siger "klokken 18.00".
et bilvrag. © 1999 Eventyr.net En new zealænder sætter sin gamle udbrændte bil ude bagved eller på marken, mens vi afleverer den til skrotning.
Vi har set hundredevis af bilvrag stående omkring ved husene. Miljørigtigt .. hmm... man får da en jævn spredning af affaldet i stedet for en høj koncentration på enkelte steder. Betyder det så meget ? ...


Copyright © 1999-2000 by Eventyr.net. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.