Kontakt os

Du er altid meget velkommen til at tage kontakt til os via e-mail.

Indtil juni 2000, blev e-mail kun blive læst og besvaret med mellemrum, da vi var ude på eventyr i Australien.
Vores muligheder for at aflæse mail undervejs afhang meget af, hvor vi var. Vi medbragte en bærbar pc koblet op til Internettet via mobiltelefon. Men mobil-dækningen i Australien var absolut ikke fuldstændig. Derfor gik der let dage imellem at vi kunne få kontakt til vores e-mail.

Afhold dig ikke fra at skrive til os. Vi læser og besvarer stadig alle breve.

Skriv til os på: kontakt@eventyr.net
(Skriv venligst i brevet om det må offentliggøres her på siderne)

Læs breve fra andre:

Andreas Hansen (13/04/00)
Goodonya
ak ja nu er det min sidste dag i "the land of Oz" Pga. af regnen i Darwin hoppede jeg ind paa en internet cafe og jeres side sprang paa et tidspunkt frem paa skaermen. Den har opslugt mig den sidste time, da jeg selv kom til at taenke paa tilbage paa hvor mange oplevelser jeg selv haft det sidste halve aar i dette fantastiske land, som man pga. af den utrolig smukke og barske natur hurtig bliver forelsket i! Saa det er med en underlig fornemmelse i maven at man venter paa at flyet skal tage en vaek!
Har selv kort 25000 km i en gammel Ford Falcon, den har da bragt mig til afsides steder, men naeste gang vil jeg nu tage turen i en 4WD.
Haaber at jeres tur fortsat vil blive rig paa oplevelser!!
mange rejseglade hilsner
Andreas

Lene og Claus Topp (13/03/00)
Hejsa med jer to
Vi er blevet de lykkelige ejere af en landrover, og søger derfor på nettet alt om denne dejlige bil. Vi har også fulgt jer på jeres tur i Australien. Det må være skønt. Og så har vi selvfølgelig også kigget på jeres udstyr. Og det telt I har - so ein ding mussen wir auch haben!!! Hvor har I fået i det?
Kærlig hilsen og nyd fortsat turen!
Lene og Claus Topp
Jesper svarer:
Vores telt købte vi af en fyr i Ringsted. På det tidspunkt, hvor vi købte det, havde han ikke rigtigt startet stort firma op, og vi fandt ham ad omveje gennem folk der kendte nogen..... Teltet hedder Eezi-Awn og stammer fra Sydafrika. Prisen på vores telt var lidt høj (7.800,-) og vi ved, at der muligvis findes et alternativ. Lige inden vi drog afsted snakkede vi med Team Bertelsen (sales@team-bertelsen.dk) og de fortalte, at de skulle til at forhandle et italiensk mærke i tagtelte. Prisen skulle blive omkring det halve af, hvad vi gav. Så der er måske en mulighed

Torben Andersen (09/03/00)
Hej Helle og Jesper... Jeg har nu endelig haft tid til at læse om jeres "røverhistorier" igen. Og jeg må sige at det faktisk er en meget lærerig fortælling...."Poul Thomsen"... (nu behøver jeg jo ikke tage derned selv....næsten..). Man føler nærmest at man er der, jeg sidder i hvert fald og sveder, når jeg læser om 40 grader og høj luftfugtighed.. PU-HA !... Jeg håber i klare det gennem vandmasserne og hvad der ellers måtte komme af strabadser på jeres vej gennem det ukendte !... Om ikke andet, så ser jeg frem til at læse om nye oplevelser fra jeres tur !... pøj - pøj...
Mange glade hilsner fra Torben og Andersen

Christina og Martin (21/02/00)
Hej helle og jesper!
Jeg læser med interesse jeres rejsebreve hver gang i sender et nyt på nettet.
Jeg skal selv til Australien til august sammen med min kæreste. Vi skal køre rundt med OZ experience i 4 mdr.
Så det er med misundelse at jeg kan læse at i har fået så meget sponsoreret.
Hvad er formålet med turen siden i kan få så mange sponsorater?
Og hvad forventer de til gengæld?
Vi har valgt at rejse med bus da vi ikke har råd til at købe bil og benzin + vedligehold af bilen. Prisen pr. busbillet er 1250 Aus. $. Er det dyrt i forhold til at man bliver kørt ud til attraktionerne og stopper når man kommer forbi en?
På forhånd tak, Christina og Martin.
Jesper svarer:
Der er ikke andet formål med rejsen end ferie og oplevelser.
Vi var heldige at få sponsorater fordi vi var stædige og ihærdige. Vi skrev en masse breve rundt til forskellige firmaer. De fleste svarede aldrig tilbage, men nogle få gjorde - og nogle enkelte endda positivt.
Vi kunne ikke love dem andet end positiv omtale og selvfølgelig reklamen på web-siden samt klistermærker på bilen.
Mange firmaer synes, at det er for lidt og det var nok derfor, at de fleste ikke engang gad svare tilbage på vores henvendelse. Men vi er meget glade for dem, som gav os noget.
Det skal iøvrigt siges, at vi stadig betaler det meste af rejsen selv.
Vi kan godt forstå jeres valg mht. Oz Experience, når budgettet ikke er så stort. Vi prøver dog at anbefale alle som spørger, at køre selv. For Australien er stort og der er mange ting at se. Der er også mange meninger om, hvad man skal se og de organiserede ture stopper desværre ikke altid der, hvor de mest spændende ting er. Nogle gange bliver man "slæbt" ud til en masse uinteressant og kører lige forbi det interessante.
Det betyder selvfølgelig ikke, at I vil få en dårlig tur, når I kører med OZ Experience.
Vi prøver dog også at sige til alle, der spørger: lyt ikke til andres gode råd. I vil altid få den bedste rejse, hvis I gør det på den måde, som passer jer bedst.

Mads Høg (12/01/00)
Det er med stor interesse at jeg læser jeres hjemmeside - den er meget spændende og utrolig flot og meget overskuelelig.
Jeg så udsendelsen i fjernsynet om Landrovere og så jeres internet addresse på siden af jeres bil. Jeg bliver altid lidt ( læs meget ) misundelig når jeg ser en landrover. Jeg har i 10 år haft tilsyn med motorvejsbyggeri i DK og har i 7 år haft en Lada Niva 4wd som tjenestevogn. Jeg forsøgte ofte at få Vejdirektoratet til at skifte den ud med en Landrover, men forgæves. Det var noget med statsfinanserne og rigsrevisionen.... ( Lada Niva er næsten gratis når der ikke skal betales registreringsafgift ). Nu er bilen solgt og jeg har skiftet job, ak ja.
Jeg synes det var synd for jer at i fik en dårlig nattesøvn på grund af blæst. Jeg kom til at tænke på en gang min familie og jeg var på campingtur til Hvide Sande, hvor vi kun skulle have en enkelt overnatnig. Vi undlod at skrue støttebenene ned - det var dumt. Om natten måtte jeg ud at skrue dem ned for vi havde det som vi var på vej ud i Nordsøen i en fiskekutter kuling.
Så var det jeg fik den ide, at I måske kunne bruge jeres dunkraft som støtteben og evt. klodse bilen så meget op at den ikke kan gynge.
Jeg håber i må have en fortsat god tur og at I bliver ved at have energi til at skrive logbog.
Venlig hilsen Mads

Ib og Birgit (10/01/00)
En go` oplysning til jer: Køb en stor spand med låg, fyld den halv op med vand, sæbe og vasketøj, sæt låget forsvarligt på, og i vil blive overrasket over hvor god en vaskemaskine man har med sig, når vel at mærke at bilen bevæger sig gennem terænet. En gammel indfødt australier lærte os det dernede, og vi sparede mange tøjvask på by/vaskerier.
Og det virker sgu ret fantastisk! Prøv selv.
Hilsen Ib & Birgit i Flemming, (Det er stadig en by!)

Ib og Birgit (24/12/99)
Det er med fornøjelse jeg læser om jeres tur, den tur har min kone og jeg nemlig også taget så vi kan kende en masse af jeres små oplevelser. Vi har været afsted 2 gange til Australien. Da vi ikke havde råd til at holde fri så længe ad gangen delte vi det op i 2 omgange, i 90 og så i forbindelse med jorden rundt i 95-96 da vi havde sølvbryllup. Vi købte en bil dernede og solgte igen senere, det var vi heldige med.
Vi måtte vende om flere gange da vi ikke havde 4wd og det er nødvendig hvis man vil besøge Cape York f.eks. Inde i Kakadu er det det samme, man løber på skilte konstant: 4WD only!
Det kunne jeg skrive meget mere om men lad jer nu selv prøve den fede oplevelse af de store vidder specielt dernede.
Fra Ib & Birgit i Flemming (det er altså en by, 8762!)
I ønskes en fortsat god tur samt go´jul og godt nytår.

Klaus Nibe Nielsen (22/12/99)
Hej med jer!
Jeg ville bare lige sige tak for.......jaa hvad hedder det egentlig.........historierne... oplevelserne.... dagbogen?
Jeg sidder lige nu på arbejdet her i kolde DK (med en klump i halsen), og drømmer mig tilbage til starten af ´96 hvor jeg selv kørte Øst- og MidtAustralien rundt i en Nissan Patrol 4x4 Turbo diesel. Ja det er sku´ lige før tårende kommer frem, for den oplevelse var/er uden sidestykke det største kick af en oplevelse i hele mit liv.
Alt hvad i beskriver føler jeg, at jeg har prøvet, godt nok på en lidt anden måde for vi købte bilen downunder, men uha nogle oplevelser der venter forude...........lykke, glæder, kriser, sorg, venskaber, overraskelser, skuffelser og natur.......ja på sådan en tur vil hele følelses spektret og sanserne komme på en prøve og man føler at man ender op med en sjæl og selvtillid der umuligt kan overgås af andre. Alt i alt et sus af dimensioner, der faktisk først går op for en den dag man sidder hjemme i DK og kigger tilbage.
Held og lykke
MVH. Klaus Nibe Nielsen

Esben Emborg (22/12/99)
Kære Eventyrer,
Forleden var der radiotavshed på kanal 10, det meste af Dansk Landrover Klub var nemlig samlet foran fjernsynet for at se TV-båndværkstedets udsendelse om Dansk Landrover Klub. Og i gjorde en fin entre, og der var en god reklame for jeres eventyr. Glæd jer til at se udsendelsen når i kommer hjem.
Vi håber på jeres vegne at i snart får 4 store sutter under føderne.
Hilsen
Esben Emborg, DLRK Nordsjælland, 4840.

Ole Nielsen (07/12/99)
Nå så i glæder jer til at henter jeres landrover. Jeg tror at det ligger dybt i mennesket,- det at fylde vandunke op og køre fra sted til...sted.
I morgen tager jeg igen til norge, dovrefjell. lige nu er landroveren til mekanikker og få monteret en barcho varmer da jeg skal sove i bilen i en uge,-- de problemer får i vist ikke. Min kone har lige råbt... der er håndboldt mellen danmark og brasilien.
PS. det er meget spændene at følge med i jers breve,- ps. køber alt mit tøj hos fjellræven nu.
Vi ses Ole
Jesper svarer:
Hej Ole.
Jeg tror at vores sponsor bliver meget glad for at læse din sidste sætning...

John Steen Karlsen, Dansk Land Rover Klub (27/11/99)
Hej Helle og Jesper!!
Jeg er lige kommet hjem efter en tur med røde kinder og en masse instruktion til vores nye medlemmer (som vi bl.a. har fået via vores hjemmeside)! Tak for hjemmesiden Jesper!! Jeg har vidt og bredt fortalt om Jeres rejse og håber, at I får en særdeles begivenhedsrig oplevelse med mange breve fra Danmark. Vi andre glæder os til at se alle de mange billeder, der blivet taget og få alle de gode historier (vi sætter et helt arrangement af til dette formål), når I vender hjem til næste år!! Vi ønsker Jer en rigtig god h(jul) og et særdeles godt nytår i det fremmede!!!!
Go' tur og gode tanker fra hele region sydsjælland
Hilsen John/sekr.

Ole Nielsen (22/11/99)
Det var da elles en fin og intersant opsætning i har lavet,- pussigt nok har jeg en land rover magen til jeres med det samme spil, gps og 2 senge på taget og he-lift mv. Det var da sjovt. Jeg er lige kommet hjem fra norge hvor jeg har kørt 3000 km, bla i dovrefjell uden veje. Jeg har et lille rejseprojekt og arbejder med unge fra det sociale område og laver ture med dem og så alene. har en ide om en længere tur en dag med mindst 2 landrovere,- enten rusland eller afrika. Har i fået brugt spillet og hvordan virker jeres solfanger. Kan i holde hinanden ud ?. Hvis i har lyst kan i skrive en E.mail og hvis der er noget praktisk jeg kan hjælpe jer med er i velkommen til at skrive det ned,- så skal jeg se hvad jeg kan gøre.
Venlig hilsen Rejseprojektet@mobilixnet.dk.

Thomas Holm Jørgensen (09/11/99)
Hej, Min kæreste og jeg er ved at planlægge en rejse (med en Landcruiser HJ60) til Østen - afrejse lige efter nytår.
Jeg leder efter et sted hvor jeg kan købe diverse ekspeditionsudstyr, fx tagbagagebærer, sandstiger, jerrycans etc.
Kan I hjælpe mig med nogen kontakter?
Jesper svarer:
Hej Thomas
Der er flere steder du kan kontakte:
1: AV Expeditionsudstyr i Skanderborg (tlf 86 51 15 35)
Vi har ikke selv brugt dem, men de skulle efter sigende have en hel del udstyr netop til ekspeditioner.
Så vidt vi ved er de med til at klargøre mange af de vogne som sendes ud af Dansk Røde Kors mv. Så de burde have erfaringen.
2: Team Bertelsen Off Road Shop. (se evt. vores sponsorliste)
De har en del udstyr til 4x4. Ikke så meget af det du efterspørger direkte, men de ligger inde med udstyr til bjærgning, som også kan være nyttigt at have med.
3: Dansk Land-Rover Klub.
Her er en samling mennesker som alle kender en eller anden, som ligger inde med lige netop det du mangler.
Det er her igennem at vi har skaffet det meste af vores udstyr.
Vi kan sende nogle telefonnumre, hvis det har din interesse.
4: Annoncer.
I den Blå Avis er der ofte annoncer med udstyr til salg.
Jerrycans kan iøvrigt købes hos Harald Nyborg.
Held og lykke med jeres forberedelser

Hanne Sjøstrøm (09/11/99)
Hvad koster egentlig skibstransport af en Land Rover til Australien ?
Jesper svarer:
Transporten af vores container kommer til at koste ca 17.000 dkr, der dækker forsikring, sejllads, pakning af container mv. i Danmark.
Dertil kommer der betaling for udpakning, dokumenthåndtering, kørsel af container mv. i Australien. Dette beløber sig ca. til 1100 AUD. Dem australske dollar står for tiden i ca. 5 danske kroner.
Så alt i alt bliver det en dyr fornøjelse !


Copyright © 1999-2000 by Eventyr.net. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.